Handicapforhold

Hos Hvidbjerg Strand er der også tilgængeligt for kørestolsbrugere og andre fysisk handicappede.

Vi anbefaler, at du ringer til os, for at vi kan få en snak om dine ønsker og behov, og om hvad der er muligt med de faciliteter, vi kan stille til rådighed hos os.

Tilgængelighed for kørestolsbrugere:

Veje og stier:
Stort set alle vores veje og mange stier på campingpladsen er belagt med fliser og kan uden videre benyttes af kørestolsbrugere. Der er også en sti op over klitten og ned på stranden – næsten ned til vandkanten. Stien er udført i træ-lameller.

Toiletforhold:
I de fleste bygninger er der toilet- og brusefaciliteter, som er velegnede for kørestolsbrugere.

Restaurant:
Der er i de fleste tilfælde fint med tilgængelighed.

Hvad fungerer mindre godt:

Badeland:
Adgang til badeland kan ikke ske gennem det normale omklædningsrum. Vi skal igennem restauranten og ind ad en bagdør. Det kan lade sig gøre – rigtig mange bruger denne vej, men det er ikke optimalt i forhold til at kunne bade før og efter ophold i badelandet. Der er ingen lifte i badelandet, og vi råder ikke over kørestole, der er specielt velegnede til brug i svømmehal mm. Det er ikke muligt at benytte grotten og 1.salen i badelandet.

Wellness:
Det er muligt at komme ind i wellness for kørestolsbrugere. Men det er begrænset, hvor mange faciliteter, man kan bruge. Varmtvandsbassin i stueplan kan næppe benyttes. Kurbassin med musik kan måske benyttes. Infrarød sauna, ild sauna, og mineral sauna kan fint benyttes. Kørestolsbrugere kan næppe komme gennem den normal indgang men må igennem der, hvor bademesteren går ud i receptionen.

GameZone:
Der er ingen elevator.

Fiskesø:
Der er ikke stenbelagte stier omkring søen.


Book ferien online

Book jeres camping-
eller hytteferie nu.
Gå til online booking

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af gode ferietilbud og nyheder.
Tilmeld nyhedsbrev

Nyheder

Alle nyheder