Blåvand Zoo

Blåvand Zoo ligger blot 5 minutters kørsel fra Hvidbjerg Strand Feriepark og har åben hele året rundt. Det oplagte valg for en sjov og spændende udflugt ikke langt fra pladsen.

Dyrene i Blåvand Zoo
Den lille zoologiske have huser 400 dyr, hvoraf mange af dem er klappedyr, som f.eks. geder, kaniner, heste, grise, æsler og marsvin. Der er også god mulighed for at opleve de mere eksotiske dyr, som løver, kænguruer, kameler, zebraer, strudser og aber.

En af de populære aktiviteter i Blåvand Zoo er bl.a. fodringen af løverne, ponyridning og muligheden for at røre en slange og klappe en ged.

Nyd frokosten i Blåvand Zoo
I kan med fordel smøre en god madpakke, som I kan nyde ved de opstillede borde og bænke i parken. Skal det være nemt kan I istedet vælge at købe maden i cafeteriet. Der er i øvrigt gratis parkering og handicapvenlige toiletter.

Praktiske informationer
For yderligere oplysninger omkring åbningstider og priser se www.blaavandzoo.dk.

Find vej
Øster Hedevej 1
6857 Blåvand