Skip to the content

GIVSKUD ZOO

Ca. 100 km fra Hvidbjerg Strand Feriepark finder I Givskud Zoo, hvor I kan opleve dyrene til fods, tage på safari i bil og gyse over de livagtige dinosaurer i den store dinosaurpark

Givskud Zoo er nok kendt af mange fra tv, som bl.a. har vist parkens gorillaer og næsehorn frem for danskerne. Der er ca. 50 forskellige dyrearter, og de bor i anlæg designet til at give publikum en god oplevelse samtidig med at dyrenes trivsel har høj prioritet. En af de helt store attraktioner er fodring af dyrene, og I må endda selv deltage, når kamelerne skal have deres gulerødder.

Oplev dyrene til fods eller i bil

Når I er til fods i Givskud Zoo, kan I opleve dyr fra hele verden. I kan gå rundt blandt berberaber og lemurer og se gorillaerne helt tæt på - men i behørig sikkerhed. I kan også opleve elefanter, ulve, næsehorn,  antiloper, løver og tropehuset med de sjældne kæmpeoddere. 

Er I i bil, kan I følge safari-ruten gennem Syd- og Nordamerika, de afrikanske savanner og ind i løvernes territorium, hvor det er en helt speciel oplevelse at  se de store katte i fri dressur lige på den anden side af bilruden. 

Glem ikke at besøge den spændende dinosaurpark, hvor I kan tage på en rejse i tiden til dengagn dinosaurerne herskede på jorden. Her kan I se omkring 40 dinosaurer i naturlig størrelse - fra den allerstørste planteæder til den farlige kødæder, Tyrannosaurus rex.



Se de sjove aktiviteter og oplevelser 

Legepladser og guldvask 
Givskud Zoo byder også på masser af andre oplevelser med legepladser for alle alderstrin, klappegeder,  guldvask og tipilejr, hvor I kan bage snobrød og lege indianere.

Praktiske informationer
For yderligere oplysninger omkring åbningstider og priser se www.givskudzoo.dk.

Find vej
Løveparkvej 3, Givskud
7323 Give

Du er tættere på en fantastisk ferie end du tror