Restaurant Høfde 4

Lækkert, nyopført brasserie med fokus på god mad og gode råvarer i en skøn forening af nordiske og franske traditioner. 

Tæt på Danmarks vestligste punkt ligger den på samme tid pulserende, charmerende og hyggelige ferieby, Blåvand.

Ved den smukke badestrands høfde 4 lidt syd for det berømte fyrtårn finder du den eneste havbadebro ved den jyske vestkyst. Og her - på dette fine sted - ligger et moderne og lækkert brasserie, som selvfølgelig hedder Restaurant Høfde 4.

Når du besøger Restaurant Høfde 4 kommer Vesterhavet helt tæt på. Vi ligger i første klitrække, og du kan næsten røre ved det hvide sand fra restaurantens terrasse.

Vi har skabt et brasserie i strandlivets afslappede ånd. Her er en hyggelig og venlig atmosfære, der emmer af ferie og frihed. Men hos Restaurant Høfde 4 kan du stadig forvente høj gastronomisk kvalitet, og den nyopførte, stråtækte restaurant sætter den perfekte ramme for hyggeligt samvær.

Maden er inspireret af det franske og nordiske køkken med det formål at forkæle vores gæster med god mad af de allerbedste og - allerhelst - lokale råvarer defineret af årstiden.

Hos os kan du både nyde din morgenmad, frokost og aftensmad eller bare en snack eller en forfriskning i løbet af dagen. Hvad er for eksempel mere oplagt end at nyde et glas vin eller en kop kaffe på terrassen, når det danske vejr viser sig fra sin gode side, og du har god tid.

Morgen menu

Frokost menu 

Aften menu

Bestil bord på telefon 75 27 90 89

Vi glæder os til at byde dig velkommen. God appetit!