Western 4-6 pers.

Børnenes hyttefavorit. Holder I ferie med børn, så kan vi varmt anbefale Westernhytten. Stor og hyggelig med overdækket terrasse lige ved siden af legelandet, Playcity.

Denne feriehytte er en legeplads i sig selv og ligger samtidigt fantastisk i forhold til mange af vores tilbud til børn. I får således Westernbyen med det store indendørs legeland samt den store legeplads og boldbanerne som nabo.  

Westernhytten har med en dobbeltseng, en køjeseng samt to madrasser på hemsen seks sovepladser.

Køkkenet har komfur med ovn, et køleskab med lille fryser, opvaskemaskine samt det mest almindelige køkkengrej.

Derudover er der et lille opholds- og TV-rum med sofa i forlængelse af køkkenet.

I 2013/2014 blev alle Westernhytter gennemrenoveret indvendigt med både nyt køkken, nyt alrum, nyt badeværelse og et ekstra soveværelse. I 2016 byggede vi otte helt nye hytter.

Alle hytter har en stor overdækket terrasse, der indbyder til udehygge i de lyse sommeraftener.

Hund er tilladt.

Ved ophold i Westernhytte får I gratis adgang til badelandet (1 gang dagligt), gratis adgang til wellnesscentret (1 gang dagligt for personer over 16 år) samt fri adgang til legelandet.

Strøm og vand er inkluderet i prisen. Slutrengøring er obligatorisk.