This content requires Flash Player

Please click here to download Flash Player

Vesterhavets lagune

- Blåvand Sydstrand

Det er ikke kun i Jylland, vi er vilde med Vesterhavet. På campingpladsen kommer folk fra hele verden for at opleve Vesterhavet. Ved Blåvand er Vesterhavet noget helt særligt. Området er fladt, smukt, storslået og her er 40 km. hvid sandstrand.

Blåvand er kendt vidt omkring for sin børnevenlige vesterhavssandstrand. Ingen biler på stranden her, og Vesterhavets bølger ruller stille og roligt mod det kridhvide sand. Her er ingen kraftig Vesterhavsstrøm, men til gengæld tilpas lavvandet til at børnene kan bunde lagt ud i det rolige vand - meget specielt for Vesterhavet.

De helt specielle forhold, der hersker på sydstranden har naturligvis en årsag - nemlig Horns Rev, der strækker sig ca. 40 km ud i Vesterhavet, og derved nærmest danner en lagune på sydsiden.

På Blåvand Nordstrand føler man sig langt fra alting. Her er vidtstrakte klitlandskaber, så langt øjet rækker. Klitterne danner lune gryder, hvor man kan finde læ for vinden fra Vetserhavet. Blåvand Nordstrand og Horns Rev er også kendt som ét af de absolut bedste steder, når jagten går ind på Vesterhavets guld - det smukke rav.