Skip to the content

FISKERHUSE

Hytte med udendørs spa



Fang aftensmaden direkte fra terrasserne i et af vore lækre fiskerhuse med eller uden privat jacuzzi. Husets store fantastiske terrasser, hvoraf den ene er overdækket, står på pæle ude i søen, og giver alle en skøn oplevelse af at være i ét med naturen. Et fiskerhus har plads til 4-6 personer (vi anbefaler 2 voksne og 2-4 børn) og en hund.

Lej en hytte i forår, sommer eller efterår og få gratis adgang til vores 1.200 m² store wellnesscenter (16+ år). Alle hyttegæster har desuden gratis adgang til det indendørs badeland, trampolincenter og det store indendørs legeland, Playcity.

Gå på opdagelse i et fiskerhus lige her!

Gå til ledighedskalender


4-6 personer


2 soverum + hems


Hund tilladt


Privat spa
Udsigt fra terasse
Spa på terassen
Udsigt fra fiskerhus
Udsigt fra fiskerhus

Ledighedskalender

Herunder kan du se, hvornår vores forskellige fiskerhuse er ledige. Klik på den ønskede dato, og begynd din booking.

Gratis goder når I bor i hytte

El, vand og varme

Når familien flytter ind i en af vores hytter, slipper I for at skulle bekymre jer om forbruget af el, vand og varme.

Sengelinned og håndklæder

Sengelinnedpakke med opredning til 4 personer (+ linnedpakker ved ankomst, hvis man er flere) og to håndklæder pr. person.

Wifi

Wifi er gratis, men vi kan desværre ikke garantere, at det trådløse netværk altid virker optimalt, da en militærradar i området til tider forstyrrer signalet. Læs mere om wifi og mulighederne for at blive forbundet til internettet.

For børn og legesyge sjæle

  • Der er som altid ubegrænset adgang til vores 800 m2 indendørs trampolincenter og legeland, Playcity
  • Daglig adgang til badelandet
  • Vi afholder desuden en række Pool Parties for teenagere i løbet af året. Dato og tidspunkter for disse vil fremgå af badelandets opslagstavle
  • Tjek i øvrigt den aktivitetskalender, som I modtager ved jeres ankomst, for at se yderligere gratis aktiviteter og arrangementer for børn

For voksne og personer over 16 år

  • Daglig adgang til vores 1.200 m2 welnesscenter, Blåvand Kurbad & Wellness, der ud over saunaer og bassiner med udsigt til Vesterhavet også tilbyder behandlinger mod betaling
  • Vores badeland er ikke kun for børn. Hver dag er der voksensvømning for personer fra 30 år mellem kl. 9:00-10:00 uden for højsæsonen. I højsæsonen foregår det mellem kl. 8:00-9:00

Detaljer

Faciliteter

1 dobbeltseng (redt op ved ankomst)

2 enkeltsenge (redt op ved ankomst)

1 stort og 1 lille håndklæde pr. person

Service til 6 personer

Opvaskemaskine (inkl. 2 tabs)

Komfur med ovn

Mikroovn

elkedel

Kaffemaskine

Brødrister

Dyner og puder

Hems med 2 madrasser
(ikke redt op men linned udleveres ved ankomst)

TV

Sofa

Toilet

Bruser

Vaskemaskine

Køleskab med fryser

Viskestykke og karklud

Opvaskemiddel og børste

tørrestativ

kost og fejeblad

Terrasse

Bord/bænk og stole

Liggestole 2 stk.

Lukket terrasse (børne og hundesikret)


Inklusiv

Daglig adgang til badeland

Gratis adgang til indendørs legeland

Daglig adgang til wellness (min. 16 år)

Gratis adgang til trampolincenter

Inkl. forbrug af vand og el

Gratis Wifi

Gratis parkering


Luksusferie i hytte

Forestil dig at vågne op i en skøn hytte med fundamentet plantet solidt i den vestjyske natur - bogstaveligt talt. Hytterne er blevet blevet bygget til at simulere gamle fiskerhuse, der havde adgang til vandet fra huse på træpiller. Hvis I har pakket tålmodigheden og fiskestangen, så kan I også være heldige at fange jeres egen aftensmad og mærke glæden ved at tilberede og spise en lækker råvare, I selv har fanget. Hvis I ikke har held med at fiske jer til middagen, så er hytterne udstyret med et lækkert køkken, der har alt hvad I skal bruge for at tilberede et lækkert måltid mad.

Når I har nydt en lang dag i den fantastiske feriepark, og I er klar til at slappe af, så kan I hoppe i spa'en ude på terrassen. Det er kun nogle af husene, der kommer med egen spa, men fortvivl ikke - vi har det lækreste wellnessområde, som alle over 16 år kan benytte sig gratis af én gang om dagen. Så bliver det næsten ikke mere luksus og afslappende. De mindste i familien - og alle andre vandhunde - kan glædes med en tur i vores store eksotiske badeland, hvor vi også giver vores gæster én gratis adgang om dagen.

Hvis ikke badelandet er nok underholdning, så kan I tjekke vores nye trampolincenter ud eller lege dagen lang i det sjove legeland. Begge dele er gratis for gæster i Hvidbjerg Strand Feriepark og børnene er derfor garanteret en ferie fuld af fart, sjov og hyggelige oplevelser.


Hytteferie med hund

Når hele familien skal på ferie, så er det vigtigt for mange familier, at hunden kan komme med. Det synes vi også, og derfor er det tilladt at medbringe sin hund i alle vores hytter og på campingpladsen, men hunden må ikke være i sengene og møblerne. Hunden får mulighed for at undersøge stranden, skoven og vandet, og I slipper for at skulle efterlade den ved bekendte eller i en kennel. På denne måde kan hele familien holde en dejlig ferie sammen, og nyde de fantastiske naturomgivelser som Hvidbjerg er velsignet med.

På campingpladsen har vi tænkt på hundene og valgt at installere en stor og en lille indhegning, hvor hunde frit kan løbe rundt. Så behøver I ikke have dem bundet til campingvognen i en kort snor. Til de der godt kan lide at træne med deres hund og udfordre dem, så har vi bygget en agility bane, som er til fri afbenyttelse - så er der også sjove oplevelser og aktiviteter til Fido, når den er med jer på ferie i Hvidbjerg Strand Feriepark.

I kan besøge Oksby hundeskov med jeres firbenede ven og lade den løbe frit rundt. Skoven er nemlig indhegnet og beregnet til at hunde på egen hånd må undersøge duftene og lege med andre hunde. Når I kommer hjem fra skoven, så er der mulighed for at vaske hundens poter og pels ved flere af bygningerne.

I kan læse meget mere om ferie med hund og undersøge de praktiske omstændigheder, inden I ankommer til Hvidbjerg Strand.

Wellness

Gratis wellness

Når I bor i et fiskehus, har I gratis adgang til vores lækre wellnessområde.

Høfde 4

Høfde4

Forkæl alle dine sansen, inklusiv smagssansen, når du bor i et fiskerhus.


Oplevelser ved Hvidbjerg Strand

Der er skiftende aktiviteter i Hvidbjerg Strand Feriepark i løbet af året. Vi samler aktiviteter og opdaterer løbende på vores aktivitetplan, så I kan planlægge hvilke oplevelser, I gerne vil nå, eller spontant kan glæde børnene med en trækketur på pony under ferien. Der er noget for både store og små børn, og hvis ikke I finder en oplevelse, der falder i jeres smag, så kan stranden heldigvis bruges til mange sjove aktiviteter.

Til de forskellige højtider planlægger vi passende aktiviteter såsom stort bål på stranden til Skt. Hans, andesteg på Høfde4 til Mortens aften og påskeægs-maling og gækkebrevs-klipning til Påske. Det er bare nogle få af de mange aktiviteter, som vi sætter på planen hvert år, så det gælder om at holde et godt øje med kalenderen, så I kan få mest muligt ud af jeres ophold hos os.

Læs mere herunder for sjove oplevelser og attraktioner til jeres ferie hos os eller se meget mere lige her!


Attraktioner ved vestkysten

Tirpitz Museet

Tirpitz Museet er et fantastisk besøg i en verden domineret af Vesterhavet. I kan blandt andet besøge den faste udstilling i museet, der hedder "Den skjulte vestkyst". Denne udstilling fortæller sjove, spændende, uhyggelige og hæsblæsende historier om vestkystens næsten 20.000 år gamle historie. En båd tager jer med på en rejse, og hele udstillingen er meget didaktisk opbygget og indbyder til, at publikum skal være interaktive med den viden, de får serveret. Det gør museet egnet til både børn og voksne, og det er en fascinerede oplevelse at gå rundt i den gamle Tirpitz bunker eller undersøge det smukke rav i udstillingen "Havets Guld". Museet har i nyere tid været igennem en stor renovering, hvor BIG Bjarke Ingels Group tegnede det nye museum med en vision om at bringe tre elementer i spil: glas, beton og stål. Beton og stål efterligner den gamle Tirpitz bunker, og glasset refererer til det opvarmede sand fra klitterne, der omgiver museet. Tirpitz er et besøg værd både for sine udstillinger, omgivelser og arkitektur. Læs mere om museet og dets åbningstider her!


Vadehavscentret

Vadehavscentret er en lærerig oplevelse, der åbner op for UNESCO's verdensarv; Nationalpark Vadehavet. Her kan I opleve det enorme træk af ynglefugle, og hvis I er heldige: fænomenet sort sol. Centret er placeret i en bygning, der er tegnet til at tilpasse sig naturen omkring. Bygningen næsten hæver sig op af jorden, og omgivelserne er ikke til at tage fejl af - de er i verdensklasse. Vadehavscentret inviterer på mange forskellige guidede ture rundt i Vadehavet, hvor I blandt andet kan komme på østerssafari, når sæsonen er til det, eller på jagt efter luftens konge; havørnen.

Her kan I læse mere om alle de sjove og spændende aktiviteter og booke ture.

Tirpitz museet
Vadehavscentret
Ridetur på stranden


Naturen omkring Blåvand

Det er ikke en hemmelighed, at den vestlige del af Danmark er velsignet med det fantastisk smukke Vesterhav. Det mærker du tydeligt, når du er gæst hos os, og du bevæger dig udenfor. Lyden af det brusende hav, vinden i vinterhalvåret og de mange solskinstimer i løbet af foråret og sommeren er alle på den ene eller den anden måde knyttet til havet. Det er dog ikke kun havet, der er værd at kigge efter. De mange vinde har nemlig skabt de vilde klitter i løbet af årene ved at blæse sandet op mod land. Selv samme hav er dog mange steder ved at æde sine egne klitter, så det er vigtigt, at vi som mennesker passer godt på dem.

Hvidbjerg ligger lige på kanten af Nationalpark Vadehavet, der er blevet kåret til verdensarv af UNESCO i 2004. Vadehavet har et rigt dyreliv, som byder på alt fra fugle til sæler, der soler sig på sandbankerne. I Nationalparken finder I også øen Langli, som man i visse perioder kan gå ud til. Det er dog vigtigt at forhøre sig om tidevand, og vi foreslår at tage en guide med derud.


Gratis oplevelser

De store naturoplevelser omkring Hvidbjerg Strand giver jer et bredt udvalg af gratis oplevelser, som I kan udforske, når I er på besøg hos os i en af vores fiskerhuse. En ravtur en morgen efter en efterårsstorm eller en tur i skoven efter svampe er ganske gratis og kan give jer timevis af kvalitetstid sammen. I kan tage svampene med tilbage til jeres fiskerhus og tilberede dem sammen med jeres hjemmefangede fisk i det lækre køkken og spise det sammen ude på den store terrasse.

Windsurfing vinder mere og mere popularitet, og Vesterhavet er ideelt til den fartfulde vandsport. Medbring dit surfboard og kast dig ud i bølgerne sammen med de andre surfere. Det er en oplevelse for livet, og efterfølgende kan du nyde en varm fornøjelse i spa'en oppe i dit eget fiskerhus. Wellness centret har også flere saunaer og spabade, der sagtens kan varme jer op efter en kold forfriskende tur i Vesterhavet.

Gå på jagt i naturen omkring Hvidbjerg og oplev en verden af skønne oplevelser - der er helt gratis!

Windsurfing, by Steffi Wahl
Sæler, Vadehavet

Gavekort til en ferie i Fiskerhus

Hvis du gerne vil forære et gavekort, der kommer til at glæde store som små, så skal du købe et gavekort til Hvidbjerg Strand Feriepark!