Skip to the content

RESTAURANT HØFDE4 SØGER MEDARBEJDERE

Der er fart på Vestkysten og travlt i vores skønne Restaurant Høfde4. Vi udvider derfor teamet og søger nye kollegaer med service i generne.

Høfde4 er en lille restaurant med gastronomi og vin i fokus. Beliggende i Blåvand ved Hvidbjerg Strand i 1. klitrække. Restauranten er præget af turistsæsonen, men har åben hele året. Vi er et team på 4 faglærte tjenere, som søger kollegaer til at hjælpe med at servicere vores gæster. Vi har et super dygtigt køkken i ryggen.

Høfde4 går ind i 6. sæson og har formået at vækste hvert år. Blåvand er en by med liv året rundt, man fornemmer feriestemningen, som også smitter af på gæsterne. Om sommeren er der fuld tryk på terrassen med champagne, kølig hvidvin og højt humør.

Vi holder årligt flere arrangementer med både Winemakers Dinner, champagne smagninger og hvad vi ellers finder interessant.

VI søger
  • Faglærte tjenere.
  • Ufaglærte tjenere til frokostservering.
  • Serveringspersonale til sommersæsonen.
  • Opvaskere.
VI TILBYDER
  • En alsidig restaurant, hvor vi værdsætter faglig stolthed.
  • Mange smagninger og mulighed for indflydelse – både på vinmenuer og vinkort.
  • En travl hverdag med glade gæster.
  • Ansvar efter evne.
  • Mulighed for videreuddannelse – Sommelier / Barista etc.
  • Kursusdage, hvor vi bl.a. har besøg af eller besøger leverandører af vin, gin m.m.
  • Attraktiv lønpakke. Bil og bolig kan eventuelt stilles til rådighed.
VI FORVENTER
  • Du er videbegærlig og har et godt humør.
  • Er begejstret for at give dine gæster den bedste oplevelse
  • Du holder fanen højt - også i pressede situationer.
  • Du kan tale tysk eller engelsk.


Send meget gerne din ansøgning hurtigst muligt – og gerne med et billede til Restaurantchef Kenneth, kenneth@hvidbjerg.dk. Har du spørgsmål til jobbet, så skriv også gerne til Kenneth på kenneth@hvidbjerg.dk eller ring på 75 27 90 89. Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Restaurant Høfde4 er ejet af Hvidbjerg Strand Feriepark, som vi har et tæt samarbejde med i det daglige.

Digital flaskepost

Vi holder dig opdateret på tilbud fra vandkanten, de nyeste tiltag, aktiviteter, events og ikke mindst inspiration til årets ferier.

Deltag samtidig i konkurrencen om et gavekort på 1.000 kr.

Den bedste gave

Forkæl familien eller den, du holder af, med en dejlig oplevelse i Blåvand lige ved Vesterhavet.