Skip to the content

Hvidbjerg Strand Feriepark søger Regnskabschef

Drømmer du om en afvekslende stilling med stort ansvar og forskelligartede opgaver?
Så læs videre!

Hvidbjerg Strand Feriepark A/S er en familieejet virksomhed i 2. generation. Virksomheden er aktiv inden for turisme og oplevelser og er i dag én af Danmarks førende på området. Vi står aldrig stille, og som medarbejder vil man opleve, at hverdagen er meget varierende. Konstant sker her noget nyt – nybygninger, tilbygninger, udvidelser og opkøb. Fantasien er stor, beslutningsvejene korte og organisationen er præget af fleksibilitet. Omgangstonen er uformel med plads til højt humør.

Vi ser positivt på fremtiden, og investeringer og virkelyst vil fortsat være en hjørnesten i virksomheden. I løbet af de sidste 3 år er der blandt andet investeret stort i opkøb af to campingpladser, et hotel til nedrivning og nyopførelse samt diverse moderniseringer af bygningsmassen. Desuden er der to nye mindre resorts på tegnebrættet, et hytteprojekt, ny administrationsbygning samt en større udvidelse af vort badeland.


Din rolle

Som regnskabschef får du en særdeles central rolle i en af Danmarks største turistvirksomheder.

Du bliver ansvarlig for den samlede regnskabsfunktion, og har det overordnede ansvar i tæt samarbejde med 2 dygtige medarbejdere i administrationen, som du også har ledelsesansvar for. Du bliver ligeledes ansvarlig for løn, pension og forsikringer i virksomheden.

Du har den direkte kontakt til ejerne, som du er i hyppig interaktion og sparring med, og i kraft af din funktion vil du få en bred berøringsflade internt. Rollen er således afvekslende og indebærer en blanding af hands-on driftsopgaver samt opgaver på et mere overordnet niveau:

  • Rapportering
  • Likviditetsstyring
  • Finanscontrolling
  • Løn og personale adm.
  • Digitalisering
  • Forsikringer
  • Bogholderi

Din baggrund

Du har sandsynligvis en revisorbaggrund og en teoretisk baggrund som enten HD eller cand.merc.aud. med flere års erfaring. Du har en praktisk tilgang og erfaring med de opgaver, som ligger i at drive en regnskabsfunktion. Som person er du åben, dialogsøgende og i stand til at begå dig i en organisation.

Send meget gerne din ansøgning med CV hurtigst muligt til Steen Slaikjær på steen@hvidbjerg.dk. Har du spørgsmål til jobbet, så skriv også gerne til Steen på steen@hvidbjerg.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi behandler ansøgninger løbende og glæder os til at høre fra dig.


Hvem er vi?

Hvidbjerg Strand Feriepark A/S består af en række selskaber og aktiviteter såsom Skagen Sydstrand Camping, Vejers Strand Camping, Vejers Strandhotel (under planlægning) Hvidbjerg Strand Feriepark med Danmarks eneste 6-stjernede campingplads, hotel og gourmetrestaurant i Blåvand, Feriehusudlejning gennem Feriekompagniet Blåvand samt eget rengøringsfirma W-Clean. Derudover planlægges hele tiden yderligere projekter og nye aktiviteter.

Se mere: Hvidbjerg Strand Feriepark - Vejers Strand Camping - Feriekompagniet - Skagen Sydstrand Camping - Høfde4

Digital flaskepost

Vi holder dig opdateret på tilbud fra vandkanten, de nyeste tiltag, aktiviteter, events og ikke mindst inspiration til årets ferier.

Deltag samtidig i konkurrencen om et gavekort på 1.000 kr.

Den bedste gave

Forkæl familien eller den, du holder af, med en dejlig oplevelse i Blåvand lige ved Vesterhavet.