Skip to the content

WESTERNHYTTER

Børnenes hyttefavorit, der er placeret i westernbyen lige ved siden af det store legeland, Playcity og Trampolincentret.

Holder I ferie med børn, så kan vi varmt anbefale Westernhytten, der kommer med en stor og hyggelig overdækket terrasse, som I kan nyde de lange sommeraftener på. Denne feriehytte er en legeplads i sig selv og ligger samtidigt fantastisk i forhold til mange af vores tilbud til børn. I får således Westernbyen med det store indendørs legeland, trampolincenter samt den store legeplads og boldbanerne som nabo.

Lej en hytte i forår, sommer eller efterår og få en daglig gratis adgang til vores 1.200 m² store wellnesscenter (16+ år). Alle hyttegæster har desuden gratis adgang til badelandtrampolincenter og Playcity.


4-6 personer


2 soverum


Hund tilladt

Westernhytte ved Hvidbjerg Strand

Det er en oplevelse for både store og små at holde ferie i en af vores westernhytter. Der er leg og udeliv til de mindste i familien, og til de større børn og de voksne er der natur og sandstrand så langt øjet rækker og dejligt afslappende wellness. I 2013/2014 blev alle Westernhytter gennemrenoveret indvendigt med både nyt køkken, nyt alrum, nyt badeværelse og et ekstra soveværelse, og i 2016 byggede vi otte helt nye hytter. Dermed står alle hytter lækkert og med alle de faciliteter, som I skal bruge på ferien. Westernhytterne har en stor overdækket terrasse, der indbyder til udehygge i de lyse sommeraftener og til stille stunder, hvor I kan nyde et hjemmelavet måltid mad. Hvis I lytter godt efter, kan I ane Vesterhavets brusen i det fjerne - så bliver det vist ikke mere fantastisk!

Westernhytten har med en dobbeltseng, en køjeseng samt to madrasser på hemsen plads til 6 overnattende gæster, så I kan roligt invitere bedsteforældrene med på tur til Hvidbjerg. Så får børnebørn og bedsteforældre kvalitetstid sammen og mor og far kan slappe af i wellnesscentret eller nyde en drink på Restaurant Høfde4. Hvis I er så heldige at have en hund som en del af familietræet, så er den mere end velkommen i vores westernhytter. Lige så dejligt som det er for børn og voksne at komme ud i den skønne Vestjyske natur, så er det det også for den firbenede ven. Den kan opdage nye dufte og måske få nogle nye venner i en af de to hundeindhegninger, der er på campingpladsen. Der er sågar en agility bane, så I ikke kommer bagud med træningen. Læs meget mere om ferie med hund.


Anderledes ferie med børn

Når I lejer en hytte ved Hvidbjerg Strand, så er I allerede fra start garanteret en ferie, der vil glæde alle dele af familien. En af de helt store grunde til at besøge vores fantastiske feriepark er dog for, at børnene kan få en anderledes ferie i Danmark. Det er ikke nødvendigt at pakke de store kufferter og rejse på den anden side af jorden for at få ferieminder, der varer hele livet. I kan nøjes med at vende bilen mod vest, og holde en ferie I sent vil glemme i smukke omgivelser, med fede aktiviteter for børn og voksne og med hytter der er helt i top. I kan ride på heste rundt i området, benytte nogle af de mange optegnede cykel- og vandreruter eller I kan frit vælge mellem de mange fede faciliteter som badeland, trampolincenter, wellnesscenter og legeland, der er placeret nærmest lige udenfor jeres dør.

En ferie i Danmark sparer jer for en masse rejsetid, som I i stedet kan bruge til at fordybe jer i hinanden og få talt om de ting, der ikke er tid til i hverdagens travlhed. I kommer til at kunne mærke, hvordan I alle slapper mere af, og bruger tiden på de ting, I har lyst til - om det er at bade ved vandet, læse en god bog i sofaen eller bare nyde området og dets mange tilbud.

En ferie i en af vores westernhytter sætter den perfekte ramme for en vellykket ferie med børn og andre, der godt kan lide en anderledes ferie med fart på, samtidig med at der er fokus på nærvær og kvalitetstid.

Tropisk Badeland

En fantastisk tropisk oplevelse i det store badeland, der giver både små og store mange timers sjov og spænding, når I bor i en Westernhytte!

Trampolincenter

Med ferie i en Westernhytte kan I få den ultimative oplevelse for alle hoppeglade medlemmer af familien. Trampolincentret åbnede i 2019, og står derfor helt nyt og med mange fantastiske trampoliner, air tracks og meget mere.

Oplevelser for børn

Snobrød over bål, bollebagning, maling på t-shirt og mange mange flere sjove og kreative arrangementer kan I se frem til i løbet af året, når I besøger Hvidbjerg Strand Feriepark. Vores dygtige personale sørger for, at der er hjælp til de kreative processer og opdaterer løbende på aktivitetplanen, så I kan se hvilke hyggelige aktiviteter, der er i gang, når I besøger Hvidbjerg.

Vores badeland, nye trampolincenter og store indendørs legeland er nogle af børnenes favoritter. Så når børnene ikke er travlt optaget af at slå smut på stranden eller hoppe i bølgen blå fra badebroen, så finder du dem helt sikkert i en af disse sjove legesteder. Badelandet tilbyder 4 rutsjebaner, hvoraf den ene ender ud i en sej drypstenshule, spa og sauna, et soppebassin og adskillige andre bassiner, hvor I både kan få motionen i hus eller bare slappe af og nyde at flyde rundt i det lune vand. Legelandet er sjov fra start til slut, og er I til rutsjbaner, klatrevæg og trampoliner, så er I kommet til det helt rigtige sted - der er timevis af sjov, og hvis vejret er til det, så finder I boldbaner lige ude foran. Er der ikke nok trampoliner i legelandet til at stille jeres hoppe lyst, så er det til jeres held, at vi i 2019 åbnede et splinternyt trampolincenter med alt, hvad et hoppende hjerte begærer.


Aktiviteter for børn ved Vesterhavet

Blåvand Zoo

Hos Blåvand Zoo er det muligt at komme helt tæt på de over 400 dyr, der er fordelt rundt i parken. Af dyr kan nævnes heste, grise, lamaer, æsler, aber, slanger, fugle, løver og kænguruer. Det er muligt at komme til at klappe en lang række børnevenlige dyr, så oplevelsen af at være helt tæt på bliver fuldendt. Både børn og voksne kan få nogle fantastiske oplevelser, og hvis I kommer tilbage til Hvidbjerg Strand flere gange om året, så kan det betale sig at købe et årskort, der giver jer adgang til parken alle årets 365 dage. Det er tilladt at medbringe mad ind i zoo'en, og hvis I ikke vil stå hele morgenen og smøre madpakker, så kan der købes mad og drikke i parkens cafeteria. Hvis der er brug for en pause, så er der legepladser og legeredskaber fordelt rundt i parken, hvor I kan lade op til at se og klappe flere dyr. Der er dagligt fodringer, ponyridning og 'prøv at røre en slange', som I kan deltage i enten om formiddagen eller eftermiddagen. Løverne fodres hver tirsdag og lørdag kl 13.30.


Blåvandshuk Fyr

En meget kort tur fra Hvidbjerg Strand Feriepark ligger det majestætiske Blåvandshuk Fyr, der med sine 39 meter høje fyrtårn kan ses fra det meste af Blåvand. Fyrets placering på klitterne gør, at fyret faktisk er hævet 55 meter over havets overflade, og så er det placeret på Danmarks vestligste punkt - Blåvands Huk. Når I kommer til fyret, og går turen op i tårnet, så venter der jer en fantastisk udsigt over vandet og over ferieområdet ved Blåvand. Når I står og spejder ud over havet, kan I ikke undgå at få øje på Horns Rev, hvor Danmarks største vindmølle park stolt står i vinden, og sender energi ud til mange husstande. Fyret er altså et godt sted at besøge, hvis I ønsker at få en smuk naturoplevelse og samtidig lære jeres børn om fyrets historie, og om hvordan skibene i gammel tid havde brug for fyrene til at finde vej. Samtidig kan I få jer en snak om vedvarende energi, der er så vigtig for børnenes fremtid.

Priser fra 763 DKK

6-stjernet campingferie

Udover lækre westernhytter, så tilbyder vi også en campingferie i særklasse. Som den eneste campingplads i Danmark kan vi nemlig stolt vise hele 6 stjerner frem! Tilbage i juni måned 2018 kunne vi med glæde erfare, at vores store arbejde med at skabe en campingplads og en feriepark med fantastiske faciliteter, gav pote. Det er blandt andet på grund af vores wellnesscenter, badeland, trampolincenter, legeland, 3 restauranter og meget mere, at vi nu kan kalde os for en superior campingplads. Det er vi glade for at kunne tilbyde vores gæster.

Når I booker en plads til jeres campingvogn på vores campingplads, så er det helt op til jer, hvor primitivt eller luksuriøst I gerne vil have, at oplevelsen bliver. Vi tilbyder jer alt fra helt standard pladser, med adgang til vores lækre servicebygninger, der blandt andet byder på veludstyrede køkkener, hvor I kan tilberede et lækkert måltid mad, babyområder og meget andet praktisk, som der kan blive brug for på campingferien, og til XL luksuspladser, med egen spa, eget toilet og mange andre virkelig luksuriøse faciliteter. Det er frit for, hvilken plads I gerne vil booke, men vi kan garantere jer, at uanset så får I en campingoplevelse, der er mindst 6 stjerner værd.

I kan læse meget mere om de forskellige pladser, priser og åbningstider på campingpladsen lige her!


Campingferie for hele familien

Børn, voksne, hunde og alle andre midt imellem vil elske at komme en tur på vores campingplads. Der er ingen grænser for, hvad I kan finde på af aktiviteter, og hvis lysten skulle komme over jer, så er Vesterhavet et stenkast fra pladsen. Campingpladsen er placeret centralt i Hvidbjerg Strand Feriepark med adgang til de lækre faciliteter, westernbyen og naturen, der er den ultimative legeplads. Ved Hvidbjerg Strand findes en af vestkystens eneste badebroer, og det gør stranden attraktiv, da det er nemmere at hoppe i vandet fra en badebro, og man slipper for tang og sten på den lave vand.

Hvis I har hunden med, så kan den løbe sig træt på de lange strande, mens I nyder et glas vin i klitterne eller snupper en aftendukkert i den forfriskende Vesterhav. Book allerede nu jeres ferie ved Hvidbjerg Strand og se frem til en 6-stjernet ferieoplevelse.

Detaljer om Westernhytterne

Faciliteter

1 dobbeltseng

Køjeseng

Opvaskemaskine

Komfur med ovn

Køleskab med fryser

Hems med 2 madrasser

TV

Toilet

Dyner og puder


Inklusiv

Daglig adgang til badeland

Gratis adgang til indendørs legeland

Daglig adgang til wellness (min. 16 år)

Daglig adgang til trampolincenter

Gratis aktiviteter for børn

Inkl. forbrug af vand og el

Gratis Wifi

Gratis parkering


Gavekort til en ferie i Westernhytte

Hvis du gerne vil forære et gavekort, der kommer til at glæde store som små, så skal du købe et gavekort til Hvidbjerg Strand Feriepark!