Skip to the content

6-STJERNET CAMPING I DANMARK

Tag på 6-stjernet camping i Danmark og få et Vesterhavsminde for livet

 

Drømmer du og din familie om ekstraordinær 6-stjernet luksuscamping i Danmark?

Hos Hvidbjerg Strand kan I opleve en af Europas bedste campingpladser med masser af luksus og oplevelser for hele familien. Vi er kåret til at være blandt Europas 12 bedste campingpladser, så hvis familien vil på 6-stjernet camping, så skal I pakke campingvognen og tage en tur til Hvidbjerg Strand Feriepark.

 

Mere end 5-stjernet camping

På vores campingplads tilbyder vi alle former for pladser, der strækker sig lige fra standardpladsen til vores nyeste tiltag - XL-luksuspladsen. XL luksuspladserne ligger i første klitrække ned mod Vesterhavet og flere af dem er blandt andet udstyret med privat badeværelse. Nogle af pladserne er yderligt udstyret med privat, udendørs spa og mulighed for at huse to campingvogne på samme tid. Disse pladser er det ypperste indenfor camping, og der er tænkt på alt lige fra comfort til ekstra plads, der gør campingferien lidt mere luksuriøs. 

Det er dog ikke udelukkende pladsen, der sikrer jer velvære og luksus. Vi tilbyder alle vores gæster muligheden for at besøge vores wellnesscenter, der helt sikkert vil sikre jer den sidste velvære på ferien. Her kan der bookes ekstra behandlinger, der tager fat i alle dele af kroppen, og sågar ansigtet kan få en behandling. I udvalgte perioder er der én daglig gratis adgang til wellnesscentret for gæster over 16 år, og når I kommer tilbage til campingpladsen, kan I passende fortsætte den skønne oplevelse med en tur i jeres egen udendørs spa. 

Når I tager på en 6-stjernet campingferie i Hvidbjerg Strand Feriepark, kommer I i hvert fald ikke til at kede jer, og herunder kan I læse mere om nogle af de mange aktiviteter og oplevelser for store og små, som I kan deltage i på jeres ferie. 

Ønsker I at vide mere om 6-stjernet camping i Danmark, så ring +45 75 27 90 40 eller send en mail til info@hvidbjerg.dk for mere information. 

 

Se priser

Se priser på vores campingpladser lige her! 

En af de bedste campingpladser i Europa

På vores campingplads er der plads til alle former for campister. Der er til dem, der elsker den helt klassiske campingferie, til dem der gerne vil have lidt ekstra komfort og slutteligt er der selvfølgelig til dem, der gerne vil bo på campingplads, men stadig vil have luksus. Det er helt op til jer, hvordan I gerne vil holde jeres campingferie, men uanset hvad så bliver det på en campingplads, der kan måle sig med de bedste i Europa! 

Vi bestræber os på hele tiden at udvide vores faciliteter, så vi rammer en så bred målgruppe af kunder som muligt. Der er nemlig ikke noget bedre end at befinde sig på en campingplads, hvor latter, glade stemmer og følelsen af hygge er det, der fylder mest. Derfor valgte vi at bygge vores XL-luksuspladser, der modsat standardpladserne skulle indeholde de bekvemmeligheder, som camping ellers er foruden - el, vand, tv og trådløst internet. Der er nemlig ikke to campister, der er ens, og vi vil gerne imødekomme så mange af vores gæsters ønsker som muligt. Derfor blev XL-luksuspladsen anlagt, lige ved siden af den idylliske fiskesø, i første klitrække ned til Vesterhavet.  

Camping for børnene

Campingpladsen er den heldig ejer af vores store indendørs legeland, der byder børn og barnlige sjæle indenfor til fantastiske stunder i selskab med trampoliner, klatrevægge, rutsjebaner, klatretårne, boldbane og meget andet, der kan glæde selv den vildeste vildbasse og det mest legesyge barn. Der er gratis adgang til legelandet i dets åbningstid, så I kan roligt tage en pause over middag og spise en lækker frokost og så komme tilbage efterfølgende og gøre jeres leg færdig. Legelandet er utroligt populært, og det forstår vi godt - der er mange gode timer, der venter på jer! 

Hvis det er trampolinerne, der trækker mest I jer, så behøver I ikke besøge legelandet for at prøve en. Vi har i 2019 opført et helt nyt trampolincenter i vores Feriepark, og den er allerede én af vores gæsters helt store favoritter. Herinde er der alt, hvad et hoppende hjerte begærer, og der er plads til både øvede, begyndere og dem, der bare synes, det er sjovt at hoppe rundt og mærke vinden i håret og suset i maven. Der er ligeledes gratis adgang til trampolincentret inden for dets åbningstider, og her kan du læse mere om de forskellige trampoliner og få gode råd til sikre hop!

Vesterhavet er campingpladsens tætteste nabo, og det i sig selv er en luksusoplevelse. Men vejret kan byde på regn og vind, eller modsat kan solen om sommeren være alt for varm og skoldende, og så kan det være nødvendigt at trække indenfor. Vi byder jer velkommen til troperne, nærmere betegnet til vores eksotiske badeland, der tilbyder sjove badeoplevelser med fart og spænding for både store og små i familien. Der er én daglig adgang til badelandet - og den er selvfølgelig gratis, når du er gæst hos os. 

Så bliver campingferien vist ikke mere luksuriøs, afslappende og børnevenlig end det! 

Campingferie

Standardpladser, komfortpladser, luksuspladser og XL luksuspladser - hos Hvidbjerg Strand Feriepark kan du nemt vælge den campingtype, der passer til dig.

Wellness

På din 6-stjernede campingferie kan du nyde godt af en tur til Blåvand Kurbad & Wellness, hvor du kan fokusere på din egen velvære og komme helt ned i gear.

Lækre spisesteder på din campingferie 

I kan få luksus på mange måder hos os. Udover pladsen og de mange dejlige faciliteter for børn og voksne så kan vi også tilbyde mad til selv den mest kræsne spiser. På vores restaurant Høfde4 kan du forvente et måltid skabt af lokale råvarer i sæson og med en kærlighed for mad og gode smage. Det nordiske og franske køkken er smukt fusioneret, og med en beliggenhed meget tæt på Vesterhavet og Danmarks vestligste punkt er Høfde4 efter vores mening en af de bedst placerede restauranter i Danmark. 

Når du vågner på campingpladsen, og har lyst til endnu mere luksus, så er muligt at tilkøbe den store, lækre morgenmadsbuffet i restauranten til henholdsvis 150 kr. per voksen og 75 kr. per barn. Så kan dagen ikke starte på bedre måde. I løbet af dagen er det muligt at spise frokost, få en kølig drink i skyggen og slutte en lang og god dag af med en fantastisk middag i restaurantens gode atmosfære. Der er også andre spisesteder i nærheden af Hvidbjerg Strand, og du kan se nogle af dem lige her!

Vi tilbyder altså luksus på alle niveauer, og voksne, børn, ganer og maver kan alle tage glade hjem fra en ferie i Hvidbjerg Strand Feriepark. Når lysten dukker op (og det gør den!) til at besøge os igen, så vil vi altid stå klar med åbne arme til at give jer endnu en ferieoplevelse fuld af luksus, velvære og hyggelige stunder sammen. 

Læs mere om Høfde4 og se restaurantens åbningstider lige her!