Fra græsmark til livsværk

Det var bare en græsmark. Uden træer og uden strøm. Kun nogle få orange telte, campingvogne med farverige fortelte og klapstole, der vippede med vinden. Alligevel vidste Mona og Thorkild, at de havde fundet noget særligt. Uden manual eller sikkerhedsnet kastede de sig ud i det. De gravede, plantede, byggede og organiserede campingpladsen med omhu og omtanke. Og hvor andre så begrænsninger, så de muligheder. I dag, 50 år senere, summer her stadig af liv. Den flade græsmark er blevet Danmarks mest prisvindende campingplads – et livsværk, hvor familier, gæster og generationer finder frihed, fællesskab og uforglemmelige øjeblikke.

Hvidbjergstrand 1976 Jubilæum Thorkild Mona
Mona og Thorkild startede i 1976 Hvidbjerg Strand Camping. De faldt for stedet og den skønne natur ved Vesterhavet – og fra en bar græsmark skabte de Danmarks mest prisvindende campingplads. Et familieforetagende og et livsværk, der hver dag byder nye gæster velkommen til en unik ferieoplevelse.
Se åbningstider og aktiviter — Åbningstider og aktiviteterPrøv vores Gus Maraton i Wellness — Læs mereBook morgenmaden hos Høfde4 — Book her