Dette er inkluderet i et forkælelsesophold:
Overnatning på Hvidbjerg Strandhotel
I får to overnatninger på Hvidbjerg Strandhotel. Strandhotellet har en fantastisk placering i 1. klitrække og i får en hotellejlighed med enten balkon eller terrasse. Uanset om I vælger at booke en lejlighed på 1.(stueplan) eller 2. sal, eller booker på øverste etage (3.sal), så er der mulighed for at komme udenfor og nyde den friske luft. Fra strandhotellets øverste etage (3.sal) bliver I mødt af den skønneste havudsigt fra en balkon. Lejligheden har to værelser, hvor det ene er et soveværelse med dobbeltseng og et værelse med 2 enkeltsenge. Udover soveværelserne finder du en hyggelig stue og et køkkenalrum med et funktionelt køkken. Bad og toilet er fordelt på to rum, så det er muligt at komme i bad, selvom toilettet er optaget.
*Opredning samt et lille og et stort håndklæde pr. person er med i prisen. Der er elevator på hotellet.
2 x 2-retters menu på Høfde4
Vi har booket bord til jer kl. 18 begge aftener på Restaurant Høfde4, som ligger lige ved siden af Strandhotellet, i første klitrække ud til Vesterhavet. Dit ophold inkluderer en 2-retters menu for 2 personer, begge aftener i dit ophold. Køkkenet har sammensat en efter sæsonen afstemt 2-retters menu. Vi serverer forret og hovedret.
*Drikkevarer er ikke inkluderet.
2 x 2 Morgenmad
Der vil være morgenmaden fra kl. 8-10 begge morgener hos Restaurant Høfde4. Morgenmaden er en yderst lækker buffet med bl.a. hjemmelavet brød, æg, pølser, pålæg, marmelade og ost. Gode lokale råvarer defineret af årstiden. En stempelkande med kaffe, juice og vand er inkluderet.
Daglig adgang til vores wellnessafdeling
I får daglig adgang til vores wellnessafdeling i to etager, som byder på udendørsspa, 6 saunaer, 4 forskellige bassiner samt 2 dampbade. Der er saunagus flere gange dagligt med gratis adgang og mulighed for at tilkøbe massager samt flere forskellige spa og kurbadsbehandlinger, både individuelle og oplevelser for 2.