Nyd påsken ved Vestkysten
Det danske forår er forunderligt og fantastisk. Nyd påskeferien i Hvidbjerg Strand Feriepark som campist eller i en hytte – alle faciliteter er åbne.
Det danske forår er forunderligt og fantastisk. Nyd påskeferien i Hvidbjerg Strand Feriepark som campist eller i en hytte – alle faciliteter er åbne.
Påskeferien er en helt særlig ferie, hvor solen så småt melder sig på banen, og anemoner og andre forårsbebudere begynder at titte frem. Selvom temperaturen kan være til den lave side, er det en smuk årstid, hvor det er dejligt at være ude i eller tæt på naturen. Derfor er både campingpladsen og vores forskellige hytter populære i påsken, hvor mange vælger at kombinere høj- og ferietiden med et ophold i Hvidbjerg Strand Feriepark.
Uanset om du er campist eller foretrækker at bo i hytte, i villa eller på hotel, tør vi godt love, at har vi noget, der passer til din smag.
Hvis du holder af at campere, kan du vælge mellem fem forskellige slags pladser.
Hvis du hellere vil have faste vægge omkring dig, tilbyder vi en lang række muligheder i form af campingværelser, hytter, villaer og hotelværelser.
Vesterhavet er en vild, smuk og uregerlig dame, som er fascinerende på alle årstider.
I påsken er det de færreste, der bader i havet, men er du frisk, kan du hoppe i bølgerne fra badebroen i Hvidbjerg; den eneste af sin slags på vestkysten.
Uanset vejret er den brede strand og de gode stier i klitterne en stor oplevelse – og det gælder faktisk ikke mindst, når vejret bider lidt fra sig, som det godt kan i det tidlige forår.
Gå en tur, nyd udsigten og få vind i håret – og slut af med en kop kaffe i campingvognen, i hytten eller på en af vores caféer eller restauranter i Hvidbjerg Strand Feriepark.
Har du hund, tager vi glædeligt imod den. Det naturskønne område ved Vesterhavet er også et paradis for de firbenede og indbyder til lange gåture. Har din hund brug for stimulering eller lidt træning, er det muligt på vores sjove og udfordrende agilitybane.
Nogle gange har man brug for at være indendørs, fordi vejret ikke lægger op til udendørs aktiviteter – og andre gange har man bare lyst. I Hvidbjerg Strand Feriepark er der masser at lave under tag – også i påskeferien. Besøg trampolincentret eller legelandet, eller tag en badetur i vores sjove og børnevenlige badeland. Gæster, der er fyldt 16 år, kan besøge vores virkelig lækre wellness-afdeling.
I de fleste weekender i løbet af året* kan du lade campingvognen stå fra weekend til weekend – gratis. Tilbuddet gælder for standard- og komfortpladser, og det betyder, at du for eksempel kan besøge os en weekend i vinterferien og lade vognen stå til weekenden efter uden ekstraomkostninger. I de perioder, hvor dette tilbud gælder, betaler du kun for pladsleje og personer, når I er her.
*Gælder alle weekender undtagen i forbindelse med helligdag, sommer og uge 42. Skal bestilles over telefonen.
Som gæst i Hvidbjerg Strand Feriepark har du mange muligheder for at spise rigtig lækker mad – enten i campingvognen, i Blåvand eller på en af vores gode restauranter. Stenovnene altid varme i Pizzeria Monte Bianco, ligesom Restaurant Hvidbjerg Strand har et bredt udvalg af veltillavet mad. Og hvis du hellere vil have fersk fisk, delikatesser eller røgvarer, kan du smutte forbi Fiskehjørnet og vælge mellem et bredt udvalg af det friskeste, havet kan byde på.