Blåvand
– blomstrende byliv

Blåvand er en pulserende ferieby, som er levende året rundt. Her er alt det, du skal bruge – og lidt til. Velkommen til Vestkysten.

Åbne butikker året rundt

Mange steder i ferie-Danmark lukker byerne ned, når turisterne tager hjem, men Blåvand er anderledes. Her finder du et bredt udvalg af butikker, hvor du kan købe alt fra dagligvarer til sportsudstyr, frisk fisk, souvenirs, kunsthåndværk og tøj. Året rundt – og uanset vejr og vind.

Det betyder også, at hvis du besøger Hvidbjerg Strand Feriepark i en weekend udenfor sæsonen, møder du ikke et ferielukket Blåvand, men en by, hvor der er mennesker og aktivitet.

Hvidbjerg Strand Camping Resort Blaavand By Drone
Hvidbjerg Strand Camping Resort Blaavand By The Eatery Mad

Masser af mad og drikke

I Hvidbjerg Strand Feriepark finder du adskillige spisesteder, men i Blåvand er der også masser af muligheder. Du finder både restauranter, caféer, isbutikker og barer, ligesom du har mulighed for at købe råvarer, så du selv kan tilberede mad på campingpladsen eller i hytten.

Aktiviteter i arbejdende værksteder

Der er ikke meget, der skaber ferieminder som når man laver noget sammen. I Blåvand kan du opleve arbejdende værksteder og prøve at koge bolsjer, støbe lys eller slibe rav.
Aktiviteter, der kan fungere for mennesker i alle aldre, og aktiviteter, der taler til kreativiteten og hyggen sammen med familien.

I højsæsonen er der loppemarked i byen, og hvis du er i det kunstneriske hjørne, har billedkunstneren Agnete Brinch værksted på hovedgaden.

En hjælpende hånd

Blåvand byder ikke kun på et rigt butiksliv. Der er også en del servicevirksomheder, der kan hjælpe dig på en lang række områder.

En del af den service knytter sig til de mange sommerhuse og huse, der ligger i og omkring Blåvand. Det gælder blandt andet ejendomsmæglerne, ligesom der er en del håndværkere som smed, tømrer og elektriker. 

Naturoplevelser fra øverste hylde

En af Blåvands største styrker er ikke byen, men beliggenheden. Naturen omkring Blåvand er bjergtagende, og området er en vigtig del af både Nationalpark Vadehavet og Naturpark Vesterhavet.

Tæt ved byen ligger Blåvandshuk, Danmarks vestligste punkt, som markerer Nationalpark Vadehavets nordlige grænse og Naturpark Vesterhavets sydlige grænse. Udover det karakteristiske fyrtårn er Blåvandshuk kendt for et være et populært sted for fugleinteresserede på grund af det store fugletræk.

Du kan gå fra Hvidbjerg til Blåvandshuk – turen er 4,5 km. hver vej – og undervejs møder du muldyrene. Husk at tage en pose med, så du kan samle smukke muslingeskaller eller hulsten. 

Hvidbjerg Strand Camping Resort Natur Klitter Skov
Hvidbjerg Strand Camping Resort Hund Tilde

Paradis for hunde

I Hvidbjerg Strand Feriepark er hunde mere end velkomne, og det gælder generelt for området omkring Blåvand. I områdets skove skal hunde holdes i snor, men i Blåvand Hundeskov er der fri leg for de firbenede. Hundeskoven er indhegnet, så du kan med god samvittighed lade hunden gå på opdagelse.

Se vores åbningstider og aktiviteter — Åbningstider og aktiviteterFå mere ud af dit ophold — Download vores appGhost Town i Westernbyen i efterårsferie — Ghost TownEventyrlige ruter i Vadehavets unikke natur — Tilmelding her