Skip to the content

VESTERHAVET

Det er ikke kun i Jylland, at vi er vilde med Vesterhavet. I vores feriepark kommer der folk fra hele verden for at opleve det temperamentsfulde men smukke hav.


Vi er så heldige at kunne kalde os nabo til Vesterhavet. Det smukke men vilde Vesterhav der med årstidernes skiften fortæller en ny og anderledes historie, og som kan være helt terapeutisk, hvis man først falder hen i bølgernes brusen og havets dybblå horisont. Vesterhavet er hjem for mange dyre- og fuglearter, og så kan man være heldig at finde et stykke af det smukke millioner år gamle rav, som kan være et evigt minde om en fantastisk ferie ved Vesterhavets bølgende vand!

Hvidbjerg Strand er lang og smuk, og på denne side kan du læse mere om de forskellige steder på stranden, og hvad der er vigtigt at være opmærksom på, når du opholder dig på stranden - både alene, sammen med børn eller sammen med hunde. Du kan også læse mere om den enestående badebro, som du også finder ud for stranden ved Hvidbjerg Strand og det den skønne Naturpark Vesterhavet, der kan tage pusten fra enhver med den storslåede natur og de mange grønne områder.

Velkommen til Vesterhavet, vi glæder os til at give jer en oplevelse, som I sent vil glemme.

Ferie ved Vesterhavet

Strandene

Ved Blåvand er Vesterhavet noget helt særligt. Området er smukt, storslået, og her er kilometervis af fløjsblød, hvid sandstrand.

Blåvand er kendt vidt omkring for sin børnevenlige sandstrand. Det er den blandt andet fordi, biler ikke er tilladte på stranden, og Vesterhavets bølger ruller stille og roligt mod det kridhvide sand. Her er tilpas lavvandet, til at børnene kan bunde langt ud i det rolige vand - hvilket er meget specielt og ukarakteristisk for Vesterhavet. Disse helt specielle forhold, der hersker på sydstranden, har naturligvis en årsag - nemlig Horns Rev der strækker sig ca. 40 km ud i Vesterhavet ud for Blåvandshuk og derved nærmest danner en lagune på sydsiden. Der er faktisk tale om to rev, det indre og det ydre, der til sammen skaber en form for læ til stranden inde ved Hvidbjerg Strand.

På Blåvand Nordstrand føler man sig langt fra alting. Her er vidtstrakte klitlandskaber, så langt øjet rækker. Klitterne danner lune gryder, hvor man kan finde læ for vinden fra Vesterhavet. Blåvand Nordstrand og Horns Rev er også kendt som to af de absolut bedste steder, når jagten går ind på Vesterhavets guld - det smukke rav.

Badegæsterne ved Hvidbjerg Strand kan fornøje sig med vores 96 meter lange badebro, som har en fantastisk udsigt ud over Vesterhavet. Broen giver mange nye og sjove oplevelser for børn og voksne. I kan tage på krabbefangst med børnene eller bare nyde solen, vinden og Vesterhavet.


Naturpark Vesterhavet

Fra Blåvands Huk til Nymindegab strækker Naturpark Vesterhavet sig over den mere end 35 km lange kystlinje. Parken breder sig ligeledes ca. 9 km ind i landet.

Parken er et oplagt udflugtsmål for hele familien året rundt. Besøg fx de fascinerende bunkeranlæg på stranden der stammer fra 2. verdenskrig. Eller besøg Blåvands Huk fyr og nyd den smukke udsigt. Er I interesserede i dyr, er det en oplagt ide at medbringe kikkert, da der vil være rig mulighed for at se fugle og dyr - og landets største bestand af krondyr hører også til i Naturpark Vesterhavet. Ved vandet kan I opleve de sandede klitter, der er helt særlige for Vesterhavet, eller I kan gå på jagt efter rav og flotte muslingeskaller.

Camping ved Vesterhavet

Tænk sig at bo helt ude i naturen, tæt på havet og med de bedste faciliteter lige ved siden af - det kan du hos Hvidbjerg Strand Feriepark. Vi åbnede for første gang i 1976 med camping som omdrejningspunkt og har siden omdannet os til at være en feriepark med plads til alle. Dog er camping stadig en af vores helt store passioner, og derfor gør vi løbende noget ved at bibeholde vores ry som en af Danmarks bedste campingpladser. Vores store arbejde med pladsen har betydet, at vi sammen med vores standardpladser nu også tilbyder luksuscamping for dem, der ønsker mere komfort og plads på deres campingferie. Der er aldrig langt til vandet fra vores pladser, og I kan derfor sagtens tilbringe formiddagen ved vandet og trække jer tilbage til campingpladsens læ, når solen står højest på himlen og vende tilbage til sandslottet senere på eftermiddagen. Det er tilladt at medbringe hunden på campingpladsen, så den kan sagtens løbe med ned til vandet og nyde godt at de mange muligheder, som der åbnes op for i den kæmpe store sandkasse, stranden (hunde skal på danske strande holdes i snor fra september til april, og når de løber frit, så skal ejeren have fuld kontrol over hunden, så den ikke generer andre). 

Badehotel ved Vesterhavet

Vi praler gerne med at være Danmarks bedst beliggende badehotel, da der ikke er meget mere end et stenkast ned på den fantastiske Hvidbjerg Strand og selveste Vesterhavet. Derfor har vi faktisk også valgt at kalde vores hotel for et strandhotel. På en blæsende dag kan du nærmest mærke, hvordan sandkornene bliver blæst op på terrassen eller balkonen, og skummet fra bølgerne sender havgus op til hotellet. Det er en autentisk og ægte oplevelse, som vores gæster på strandhotellet får, når de besøger os. Hvis I booker et hotelværelse i stuen, så hører der egen terrasse med, som I kan benytte til at tørre i solen efter en tur i vandet eller til at nyde en lang og lys sommeraften med Vesterhavets stille brusen svagt i baggrunden. Hvis I derimod booker på 1. eller 2. sal i hotellet, så kan I gå ud på jeres egen balkon og nyde den friske Vesterhavsluft, mens I drikker en kop kaffe i aftensolen eller kæmper om æren over et spil UNO. Bor i på øverste sal, så kan I sågar nyde den smukkeste udsigt over Jyllnads stolthed - Vesterhavet. Det er en udsigt, der aldrig trætter, da det konstant ændrer udtryk og aldrig synger den samme sang. Det er ren terapi at se ud over havet og nyde kvalitetstiden sammen med dem, man holder af. Strandhotellet er indrettet med værelser på 50 kvm, der kan rumme op til 4 personer. Dermed er det oplagt for venneparret, parret eller den lille familie at booke et værelse her. Der er ikke andet end 5 minutters gang til både badelandet og wellnesscentret, som I selvfølgelig har gratis adgang til, ligesom I også har til både legelandet og trampolincentret.


Campinghytter ved Vesterhavet

Campingferie er en ferieform, der tiltaler rigtig mange mennesker. I den moderne tid, hvor vi tænker mere over at passe på vores miljø, er der mange, der vælger de lange flyrejser fra, og i stedet vælger ferier, som vi kan køre til. Outdoor livet og den mere primitive form for tilværelse taler også mere og mere til mange folk, og derfor oplever vi, at camping stadig er støt voksende i popularitet. Det er dog ikke alle, der har adgang til en campingvogn eller har mod på at overnatte i et telt i det ustabile danske vejr, og derfor har vi bygget en række campinghytter, som imødekommer de der gerne vil på camping men ikke på den helt traditionelle vis. På vores campingplads er det muligt at leje sig ind i to forskellige former for campinghytter - den ene Hvidbjerg A med plads til 4 personer fordelt på to soverum og den anden Hvidbjerg B med plads til 4-6 personer fordelt på to soverum og en hems med madrasser. Begge hytter er godt indrettet med sans for at være rummelige på ikke meget plads, og der er alt, hvad I behøver til at kokkere i køkkenet og benytte eget toilet og bad. Når I booker en campinghytte, så får I ligeledes gratis adgang til badelandet, legelandet, trampolincentret og det lækre wellnesscenter (+16 år), og kan selvfølgelig frit benytte de mange fede faciliteter som udendørslegepladser rundt omkring i vores feriepark. At bo i en campinghytte er altså en god kombination af at komme helt tæt på naturen, som er så karakteristisk for en campingferie men stadig have komforten fra en hytteferie lige ved hånden. Prøv det af og få en oplevelse i særklasse!

Sommerhus ved Vesterhavet

Hver sommer strømmer mange tusind gæster til den jyske vestkyst for at holde en ferie ved det enestående Vesterhav. Mange kommer for at opleve den helt særlige stemning, de mange kilometer af hvide sandstrande og alt det andet fantastiske, som Vestjylland byder på. En klassisk og meget autentisk mulighed for overnatning, når ferien går hertil, er i et sommerhus. Det kan være i et lille stråtækt hus med skodder for vinduerne eller i et af de mange nye, luksuriøse sommerhuse, der kan huse mere end en enkelt familie. Der er uanede muligheder for at finde lige præcis det sommerhus, som passer ind i jeres ferietanker, og hos Feriekompagniet i Blåvand finder I sommerhuse i alle former og størrelser og endda nogle med egen pool, spa og/eller sauna. Flere af sommerhusene hos Feriekompagniet er med i et samarbejde med vores badeland, der sikrer adgang for alle husets beboere.

Blåvand og Hvidbjerg byder altså på ferie ved Vesterhavet på lige præcis den måde, som I ønsker. Om det er en traditionel campingferie, hytteferie, hotelferie eller sommerhusferie, så kan I finde den hos os! Vi glæder os til at byde jer velkomne ved det fantastiske hav - Vesterhavet! 

Få mere inspiration

Digital flaskepost

Dette er for dig, der ynder at holde ferie ved Vesterhavet. Vi holder dig opdateret på tilbud fra vandkanten, de nyeste tiltag og andre relevante informationer.